Velkommen

Kravkonfiguratoren er et praktisk redskab til at specificere det konkrete indhold af digital aflevering både under byggesagens forløb og ved byggeriets afslutning. Såfremt der i byggesagen anvendes en projektweb, kan det aftaltes, at data alene gøres tilgængelige på denne.

Kravkonfiguratoren henvender sig primært til den professionelle bygherre og driftsherre, som stiller bygherrekrav om digital projektering og som selv arbejder objektbaseret med digitale driftssystemer. Kravkonfiguratoren lægger dermed op til, at projekteringen er gennemført med anvendelse af objektbaseret bygningsmodel, hvilket dog kan fravælges.

Udviklingsarbejdet omkring digital aflevering er gennemført i regi af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Kravkonfiguratoren er udviklet af Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg i samarbejde med Manual New for midler fra Boligfonden Kuben.

Bestilling af Kravkonfiguratoren foregår fra Bygherreforeningens hjemmeside. Prisen for en virksomhedslicens for 2009 er 800 kr. ekskl. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 1.600 kr. ekskl. moms for andre interesserede.